Sikkerhedsplan, kriseplan – kært barn har mange navne.

Sikkerhedsplaner, kriseplaner – de kaldes mange forskellige ting, men de handler alle om det samme: et personligt værktøj, der hjælper folk i alvorlige psykiske kriser og som er anbefalet over alt i verden. Kriseplaner eller sikkerhedsplaner kan bruges til at håndtere mindre kriser som eksamensangst eller arbejdsrelateret stress samt til mere alvorlige kriser, hvor selvmordstanker opstår. Man bør begynde at udarbejde en kriseplan, når en person udtrykker, at livet er så svært, at det virker uudholdeligt.

Metoden hjælper med at genkende advarselssignaler eller symptomer på at en krise er under opsejling og den giver støtte, handlemuligheder eller håndteringsstrategier for at man bedre at kan tackle udfordringerne. Oprindeligt blev metoden udviklet i en papirversion, men nu leveres sikkerhedsplaner eller kriseplaner via smartphone-apps som MINPLAN, hvilket gør dem mere udbredte, anvendelige og tilgængelige. Fornyeligt kunne et hollandsk forskningsteam bevise, at denne metode kan reducere selvmordsadfærden med 43% sammenlignet med kontrolgrupper, der ikke fik adgang til en kriseplan.
Alligevel viser en norsk undersøgelse, at kun 30% af de norske patienter, der døde af selvmord havde en kriseplan tilgængelig.

Hvem har brug for en kriseplan?

Nogle mennesker overvejer selvmord kortvarigt eller kun én gang i deres liv, mens andre oplever vedvarende eller tilbagevendende selvmordstanker. Disse tanker kan føles som mørke, håbløse og smertefulde, hvor det eneste som betyder noget er at stoppe smerten. Venner og pårørende kan føle sig hjælpeløse, men det er netop i sådanne situationer, at det kan være nyttigt at støtte op om udarbejdelsen af en kriseplan.

Hvornår bør man starte arbejdet med en kriseplan

Arbejdet med en sikkerhedsplan eller kriseplan bør påbegyndes, når der ikke er intense selvmordstanker tilstede. Det er en god idé at starte efter den første selvmordskrise, helst på et tidspunkt, hvor man er rolig og fattet og ikke er overvældet af selvmordstanker, forvirring og uklarhed. Det er nemmest at udarbejde en sikkerhedsplan, når man har håb for livet, da det gør det lettere at finde grunde til at leve og finde de håndteringsstrategier eller handlemuligheder, der kan hjælpe med at forhindre de intense, smertefulde og overvældende tanker.